onsdag den 5. marts 2014

Mørbradsgryde de lux*

ca. 4 personer.

1 svinemørbrad afpudset
1/2 l madlavningsfløde
1/2 dl. hvedemel
3 spsk. røget paprika
3 spsk. herp de provence
200 g. bacon i tern
5 løg i tern
2 røde peberfrugter i tern
400 g. champignoner i mindre stykker
2 spsk. tomat puré
2 dl. hvidvin
2 fed hvidløg hele
3 laubærblade
2 spsk. bouillonpulver
1-2 spsk. små syltede kapers
1 stor spsk. dijon sennep

  1. Skær mørbraden i ca 2 cm skiver og vend dem i mel der er blandet med halvdelen af paprikaen og herp de provence.
  2. Brun dem af i smør på en varm pande og tag dem derefter tilside på en tallerken.
  3. Tilsæt bacon, løg, hvidløg og laubærblade og steg det godt igennem til løgene er bløde og baconet let stegt. 
  4. Tilsæt nu hvidvinen og lad det sautere og fordampe i 3-5 minutter.
  5. Tilsæt champignoner og peberfrugter sammen med puré, bouillonpulver, dijon sennep, kapers og resten af paprikaen og herp de provence. Rør i det en gang i mellem og når champignonerne har smidt det meste af deres væde, tilsættes fløden og røres godt sammen.
  6. Lad det koge let op og kom kødet i. Lad det småsimre i 30 minutter. Hvis det koger for hårdt vil mørbraden blive tør og sej.