Viser opslag med etiketten Kolde drikke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kolde drikke. Vis alle opslag

tirsdag den 17. juni 2014

Hyldeblomstsaft*

1.5 l vand
60 hyldeblomstskærme
3 citroner
1 kg sukker (alm. sukker, rørsukker eller brun farin. Jo mørker sukker du bruger, jo mere farve og karamelsmag giver sukkeret)
4 tsk citronsyre
atamon til at skylle flaskerne i


  1. Kom vand og sukker i en gryde og lad det koge op.
  2. Vask og skræl citronerne med en kartoffelskræller, så du kun skræller det gule skal af og kom skallen op i det varme vand sammen med citronsyre.
  3. Ryst de friskplukket hyldeblomstskærme godt fri for dyr og klip de små blomster af ned i en skål.
  4. Pil citronerne og smid det hvide skal væk og skær citronernw i tynde skiver og kom dem ovenpå hyldeblomsterne.
  5. Når sukkervandet koger hældes det over hyldeblomsterne, hvorefter det køles af på køkkenbordet. Stil det i køleskabet med låg på, når det har kølet af.
  6. Lad saften trække i køleskabet i 2-4 dage og rør i det et par gange om dagen.
  7. Si saften og kom den dejlige saft på forkogte og atamon skyllet flasker.
  8. Når der er taget hul på en flaske, skal den opbevarers på køl.
Frys evt. den koncentreret saft ned, og tag den op når du skal bruge den. På den måde holder saften sig længere, og du har dejlige kolde isklumper der giver smag. Jeg fryser dem i potioner af ca. 250 ml, så er der til at blande med ca, 1 liter vand.

onsdag den 28. maj 2014

Krydret rabarbersaft*

1.5 kg rabarber
3 l vand
2 vaniljestænger
8-9 dl rørsukker
12 stjerneanis
revet citronskal fra en citron
2 spsk. fintrevet frisk ingefær
evt. 4 kardemommekapsler
atamon til at skylle flaskerne i




  1. Skyl rabarberne, skær dem i mindre stykker og kom dem op i en gryde med vand, sukker, citronskal, ingefær, stjerneanis, vaniljekorn og stang, kardemommekapsler.
  2. Lad det hele småsimre i 15 minutter, hvorefter det tages af varmen og skal trække i en time.
  3. Si saften, så den ikke er grumset og giv den et opkog og smag til med mere sukker, hvis der er behov for det.
  4. Kom den letafkølet saft på forkogte og atamonskyllet flasker.
Saften skal fortyndes inden den nydes. Brug vand, danskvand eller en dejlig cava til drinks.
Kan holde 2-3 uger på køl.

onsdag den 27. marts 2013

Ingefær & citron shot - kickstart dagen*

50 g ingefær
2 økologiske citroner
1½ l vand
1 spsk honning

  1. Ingefæren skrælles og hakkes i mindre stykker. Citronerne skylles i varmt vand og skæres i skiver. 
  2. Ingefæren og citronskiverne koges i vandet i 20 minutter. Til sidst tilsættes honningen, og så skal blandningen stå og trække et døgn.
  3. Blandingen sigtes og opbevares i køleskabet til det hele der drukket. (kan holde sig på køl i ca. en uge).
Få en frisk start på dagen og start med et ingefærshot. Ingefær er super mod kvalme, træthed, styrker imunforsvaret, køresyge, oppustethed, nogle graviditets gener som kvalme og svimmelhed.

mandag den 25. juni 2012

Rabarbersaft

1 kg rabarber fra Vivis have
1/2
1l vand
150 g. rørsukker + smag til med sukker
15 cm revet ingefær

  1. Snit rabarber og bland det med sukker, hvorefter det koges med vand og revet ingefær i ca. 40 minutter.
  2. Sig rabarberne fra, evt. via et klæde, og kom saften over i gryden igen, hvor det får et let opkog og smages til med sukker.
  3. Kom saften på forkogte og atamon skyllet flasker.
Saften skal blandes 1 del saft med 3 dele vand og nydes koldt.

torsdag den 7. juni 2012

Lemonade med et strejf af ingefær

3 stk. usprøjtet citroner
1 liter vand
1-2 dl. rørsukker
10-15 cm ingefær, skåret i tynde skiver

  1. Vask citronerne godt og skræl dem derefter med en kartoffelskræller og pas på der ikke kommer noget af det hvide med fra citronen, for så bliver lemonaden bitter.
  2. Halver så citronerne og præs saften og fjern kernerne.
  3. Kom citronskal, citronsaft, sukker og ingefær i en gryde med vand og varm det op lige før kogepunktet. 
  4. Sluk for pladen og lad det trække i ca. en time eller mere, hvorefter saften sies fra citronskal og ingefær, og kommes så på køl i flasker.