tirsdag den 19. juni 2012

Rabarberkage med marcipan og ingefær*

400 g. rababer fra Vivi's have
4 æg
180 g. sukker
180 g. hvedemel
1 tsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
180 g. olie
2 spsk. fintrevet ingefær
125 g. groftrevet marcipan

  1. Snit rabarberne i små styker på ca. 1 cm.
  2. Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvid og luftig.
  3. Bland hvedemelet sammen med bagepulver og sigt halvdelen af melet i æggemassen. Vend det forsigtigt med en dejskraber.
  4. Tilsæt ingefær og olie og rør dejen jævn og sigt herefter det sidste mel i og vend den rundt.
  5. Rør marcipanen i dejen og kom 2/3 af rabarberne i dejen.
  6. Kom bagepapir i en springform og smør bunden og siderne med smør, hvorefter det drysses med sukker.
  7. Kom dejen i formen og hæld de sidste rabarber over kagen i springformen.
  8. Bag kagen i en forvarmet ovn på 180 grader i 50 minutter. Tjek om kagen er nok ved at stikke en kniv i den, og kommer der ingen dej op på kniven, er kagen færdig. Er kagen ikke helt færdigbagt, så kom folie over kagen og bag den yderlig 10-20 minutter.
Server kagen med græsk yoghurt eller vaniljeis.

Opskrift på hjemmelavet marcipan:
ca. 400 g.

225 g mandler
175 g sigtet flormelis
æggehvider, ca. 1-2 æg

  1. Blend mandlerne til mandelmel i en blender.
  2. Kom mandelmelet op i en skål og sigt flormelisen i og rør det godt sammen.
  3. Kom lidt æggehvide i og rør det sammen. Kom lidt æggehvide i af gangen indtil det får konsistensen, som det marcipan man køber.
Ønsker man en lys marcipan, så skal mandlerne smuttes først og derefter tørre.