mandag den 6. august 2012

Mangomazariner med whisky

4 stk.

150 g rørsukker + lidt til drys
korn fra en vaniljestang
100 g blød smør
2 æg
50 g hvedemel
1 moden mango
150 g hjemmelavet marcipan

Hjemmelavet marcipan:

  1. Blænd 90g mandler i en blender
  2. Sigt 65 g flormelis i de blendet mandler
  3. Rør det sammen med 3-5 spsk. whisky, og rør til det får en marcipan konsistens. Obs. kom lidt whisky i ad gangen, for hvis man først har kommet for meget i, så bliver massen for klistret.
  1. Forvarm en ovn på 200 grader.
  2. Rør marcipan med sukker og vaniljekorn i til det er en ensartet masse.
  3. Skær smørret i små tern og rør det i lidt efter lidt. Tilsæt æggene og rør det hele godt sammen.
  4. Sigt så melet i massen, hvorefter dette så også røres i sammen med resten.
  5. Smør formene med smør og kom dejen i formene.
  6. Skræl en mango og skær mangokødet fra stenen. Skær kødet i både og fordel bådene i kagemassen. Tryk dem lidt ned i dejen.
  7. Drys lidt sukker over kagen, og bag den i ovnen i 20-25 minutter.
Spises lune eller stuetempererede evt. med lidt is.