tirsdag den 5. marts 2013

Langtidsstegt lammekølle med øl

lammekølle 1.5-2 kg.
2 løg
2 fed hvidløg
4 gulerødder
1 fennikel
500 g. cherrytomater
1 stjerneanis
1 hvidtøl/juleøl
1/2 dl. eddike
1 kvist rosmarin
2 tsk. timian
havsalt
friskkværnet peber
en håndfuld mel
evt. fløde

  1. Lav nogle snit i lammekøllen på ca. 1/2 cm dybden og krydre med salt, peber, timian og klap den derefter ind i mel og giv den en omgang salt, peber og timian igen.
  2. Snit løg, gulerødder og fennikel i grove stykker og kom dem i et ildfast fad sammen med hele fed hvidløg og rosmarin. Læg lammekøllen oven på og kom cherrytomaterne ovenpå.
  3. Hæld eddiken på og derefter øllet og kom derefter stegen i en forvarmet ovn på 140 grader og lad den stege i ca. 6 timer, hvor der ca. en gang i timen kommes noget af det væde, på som ligger i bunden af fadet, ud over stegen. Lav det evt. i en stegeso eller støbejernsgryde, så er man sikker på at kødet ikke bliver tørt.
  4. Blend den væde køllen ligger i sammen med de grønsager der ligger i væden, det giver en dejlig sauce. Tilsæt evt. lidt fløde.
Server med brød, som man dypper i den dejlige sauce der er kommet fra væden, salat og kartofler.