torsdag den 22. november 2012

Havre Æblekage

1 vaniljestang
180 g. sukker
150 g. blødt smør
4 mellemstore æg
100 g. havregryn
180g. hvedemel
3 tsk. bagepulver
1 dl. fløde
350 g. æbler
150-200 g. revet marcipan
lidt flormelis
evt. 2 spsk. friskrevet ingefær eller 1 tsk. lavendel eller 2 tsk. kanel.
en lille bradepande (en dobbelt portion passer til en lille og et stort ildfast fad).

  1. Flæk vaniljestangen og skrap kornene ud og bland dem med lidt af sukkeret.
  2. Pisk vaniljesukker, sukker og smørret lyst og luftigt.
  3. Tilsæt æggene et af gangen og rør sammen. 
  4. Kom havregrynene i og sigt mel og bagepulver i. Rør rundt og tilsæt fløden og rør dejen med en dejskraber til dejen er ensartet, inden revet marcipan kommes i og dejen røres igen ensartet.
  5. Fordel dejen i formen der er beklædt med bagepapir.
  6. Skyl, halver, skræl og fjern kærnehuset på æblerne og skær dem i mindre grove stykker og spred dem over dejen og tryk dem let ned i dejen.
  7. Bag kagen midt i en forvarmet ovn på varmluft i ca. 40 minutter, til kagen er gylden og fast i midten.
  8. Kagen tages ud og køles af i formen på en rist.
  9. Sigt forrmelis over kagen inden servering og serverer med græsk yoghurt.
Kagen kan laves med sæsonens frugt. Er det en sur frugt, så vend dem i lidt sukker først.